Om Psykologfirmaet Kirsten Draiby

Vi lever i et samfund i konstant udvikling med mange og medmodsatrettede krav. At skulle trives i sådanne rammer skaber særlige udfordringer for os som mennesker. Hos Psykologfirmaet Kirsten Draiby mener vi, at ingen bør stå alene med deres problemer.

Psykologfirmaet Kirsten Draiby er et samfundsorienteret firma, der i 34 år har hjulpet mennesker med udfordringer som stress, angst, skilsmisse, studieproblemer og ensomhed. De sidste år har vi særlig specialiseret os i unge (fra 14 år og op). 

Psykologfirmaet tilbyder terapi for sygesikringshenviste og private klienter, ungegrupper, forløb mv. 

Psykologfirmaet Kirsten Draiby består af psykologerne Kirsten Draiby, Christian Rask Mathiasen samt Mette Amalie Kjærgaard Rasmussen.